|
Forside
Om Huset
Dagsrytme
Praktisk
Formålsparagraf
Idegrundlaget
Traditioner
Målsætning
Galleri
Kontakt os
|
Praktiske oplysninger:
Fødselsdag:
Bestyrelsen har i samarbejde med
personalet vedtaget at fødselsdage afholdes i Eventyrhuset. Eventyrhuset bager en sund fødselsdagskage og pynter fint.
Forældrene bedes betale 50 kr. til dækning af kage, lys og
servietter. Vi har valgt at gøre dette da børnefødselsdage ofte "mætter"
børnene med sukker. I forældre er meget velkomne til at deltage i
fødselsdagen.
Legetøj:
Børnene må gerne have en bamse eller
dukke med i børnehaven. Især de små børn kan have behov for den tryghed
det giver, at have noget med hjemmefra. Derimod beder vi jer at lade alt
legetøj blive hjemme af hensyn til sikkerheden for Eventyrhusets små
børn. Med jævne mellemrum holder vi legetøjsdag, hvor børnene må tage et
stykke yndlingslegetøj med, som de kan vise frem og lege med.
Tavshedspligt:
Personalet har tavshedspligt og kontakter aldrig andre instanser
fx.
psykolog, talepædagog, socialforvaltning eller lignende uden at
forældrene bliver orienteret.
Adresseændring:
Hvis I skifter adresse, arbejde, navn eller læge
skal I sørge for at børnehaven også får besked, så vi altid har de
aktuelle oplysninger.
Sygdom og fridage:
Hvis dit barn er sygt eller holder fridag, skal vi have besked. Vi
modtager ikke syge børn i institutionen. Smitsom sygdom vil blive
meddelt på opslagstavlen.
Betaling
Betaling sker månedsvis forud over PBS
|
Ferielukning:
Børnehaven er lukket på lør-, søn- og helligdage. Børnenes ferier
skal meldes i særdeles god tid, således at der er mulighed for
planlægning af ”de voksnes” ferie også.
Indmeldelse:
Optagelse i den private børnehave Eventyrhuset kan ske efter aftale.
Bestyrelsen hjælper med kontrakten
til kommunen.
Ønskes et barn på
venteliste, aftales dette med Eventyrhusets ventelisteansvarlige. Ventelisten bygges
op efter følgende kriterium, at søskende vil få fortrinsret, og der
ydes søskenderabat efter gældende regler fra 1. januar 2006.
Før pasningsstart:
Inden start opfordrer vi til
et besøg, hvor vi aftaler hvilket bomærke barnet skal have. og
for at jeres barn kan vende sig lidt til de nye omgivelser.
Udmeldelse:
Udmeldelse skal ske med 3 måneders varsel til den 15. i måneden
ved at udfylde et skema, som fås og afleveres i børnehaven.
Ændring af timetal:
Hvis du ønsker at ændre timetallet skal dette varsles 1 måned forinden.
Talepædagog/psykolog:
PPR og kommunen tilbyder børnene
talepædagog, psykolog og undervisning af 2-sprogede børn.
Påklædning:
Giv barnet praktisk tøj på, så det kan udfolde sig med farver,
jord og lignende. Indesko, skiftetøj (strømper, underbukser,
undertrøje, bluse og bukser), regntøj og gummistøvler skal medbringes hver dag,
da vi er ude hver dag uanset vejret. Børnenes ting skal være tydeligt
mærket med navn. Låner barnet tøj i Børnehaven, skal det afleveres
igen renvasket.
|
|